DLF: En central indsats kan bringe folkeskolen fagligt i top

Op til OECD's gennemgang af folkeskolen og dens problemer med at bryde den sociale arv, med unge, der ikke får lært at læse og med et lavt niveau i naturfag, fremlægger Danmarks Lærerforening i dag et bud på, hvordan folkeskolen kan blive bedre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerforeningen har samlet egne undersøgelser og erfaringer fra ind- og udland i en rapport, 'Gør en god skole bedre', om hvordan man med held vil kunne sætte ind på de tre problemfelter:

"Vi kan se, at de danske resultater af de internationale læseundersøgelser var et tiltrængt spark i røven til den danske folkeskole", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen. DLF's undersøgelser viser også, at den massive indsats for bedre læseindlæring har båret frugt - men det var bare kun 81 procent af kommunerne, der tog særlige initiativer på læseområdet:

"Der er sket en stor indsats - vi mangler bare 20 procent af skolerne. Og nu må vi så sige, at enten har vi en målsætning og nogle ambitioner for naturfag også, eller også må vi melde ud, at danske elever ikke skal være så godt til naturfag", siger Anders Bondo med henvisning til, at antallet af kommuner, der efter Pisa-undersøgelsen har taget særlige initiativer på det område er meget lavere. Kun 12 procent har taget initiativer inden for fysik/kemi og 24 procent inden for natur/teknik:

"Mange af de initiativer, der er taget, er i øvrigt inden for miljøområdet, som passer ind i den humanistiske tilgang, som er typisk for os i folkeskolen", tilføjer Anders Bondo.

"De centrale parter - Danmarks Lærerforening, KL og Undervisningsministeriet må tage ansvaret for at sikre, at alle er med. Jeg tror, vi kan komme utrolig langt, hvis vi tre parter siger, at det er det her, vi vil".

I 1993 fik folkeskolen faget natur/teknik:

"Men det var en hård fødsel - de første lærere, der var linjefagsuddannede i fag kom først ti år senere. Derfor er der stadig kun ganske få lærere med linjefag i natur/teknik, og det er bekæmmende at konstatere, at vores undersøgelse viser, at 57 procent af fagets lærere ingen efteruddannelse har fået".

DLFs rapport rummer en række anbefalinger vedrørende læsning, naturfag og brud med den negative sociale arv - de tre problemstillinger, som Pisa-undersøgelserne har identificeret. Blandt anbefalingerne er:

- Læsning som nationalt indsatsområde.

- Læseundervisning og dansk som andetsprog skal være en obligatorisk del af læreruddannelsen.

- Alle skoler skal råde over resursepersoner med særlig uddannelse i læsning, der kan give faglig sparring til kolleger.

- Naturfag som nationalt indsatsområde.

- Folketinget skal følge op med en reel satsning på den naturfaglige undervisning (her peger DLF på Finland, der i 1996-2001 satsede over 250 millioner kroner på et national program for naturfag og matematik).

- Særskilte midler til efteruddannelse i naturfag i erkendelse af, at seminarierne ikke kan levere et tilstrækkeligt antal linjefagslærere i natur/teknik og fysik/kemi.

- Socialt afbalancerede skoledistrikter.

- Gratis skolemad til alle elever.

- Styrkelse af klassen og klasselærerrollen.

- Evalueringskulturen i folkeskolen skal styrkes.

- Undervisningsministeriet, KL og DLF gør den løbende evaluering til fælles indsatsområde i skoleåret 2005/2006